Print

ATK - reduktion af hastigheden

Et væsentligt spørgsmål ved forsøget med ubemandede ATK-standere var at undersøge, hvor meget standerne påvirkede trafikanternes hastighed. Dette har Vejdirektoratet undersøgt ved hjælp af hastighedsmålinger ved og omkring de ti standere, der indgik i forsøget.

Af Henning Sørensen, Vejdirektoratet

Hastighedsevalueringen er gennemført ved at sammenholde hastighedsmålinger fra før forsøgets start med målinger under forsøget ca. et år efter før-målingerne. Herved kunne før-målinger og målinger under forsøget sammenlignes for samme tidspunkt af året og dermed under nogenlunde samme lys/mørke-forhold og samme typiske vejrlig. Da der erfaringsmæssigt er forskel på trafikkens hastighed på hverdage og i weekends, er det valgt at undersøge hastighedsændringerne på hverdage og weekends hver for sig.

"
     

I tabellen er gengivet hovedresultaterne af hastighedsevalueringen. Tabellen viser, hvor meget hastigheden er faldet fra før forsøget til under forsøget, både i kontrolretningen for ATK-standerne og i modsat retning. Som det ses, har tilstedeværelsen af ATK-standerne medført betydelige fald i trafikkens middelhastighed på de steder, hvor der var opstillet standere til hastighedskontrol. Reduktionen er størst i weekends, hvilket formodentlig skyldes, at hastighedsniveauet før forsøget ved de pågældende steder var større i weekends end på hverdage. Man bemærker, at ATK-standerne også har haft en virkning på hastigheden i modsat retning af den trafikretning, hvor hastigheden blev kontrolleret.

I forbindelse med evalueringen er der ved de fleste standere også foretaget hastighedsmålinger i snit både foran og bagved standeren. Formålet har været at undersøge, om hastighedskontrollen også har en effekt før og efter selve kontrolstedet, hvor trafikanterne kan blive fotograferet.

Figuren viser middelhastigheder i kontrolretningen ved ATK-standeren på ruten Roskilde-Køge. Den lodrette streg indikerer stedet for hastighedskontrollen ved ATK standeren, og der er foretaget hastighedsmålinger ved standeren samt ca. 200 m før og ca. 450 m efter ATK-standeren. De blålige kurver viser målingerne på hverdage og de rødlige/gullige kurver viser målingerne i weekends før og under ATK-forsøget.

De beregnede middelhastigheder for målesnittene er forbundet. For ATK-stedet på ruten mellem Roskilde og Køge ses af figuren at virkningen af ATK allerede forekommer ca. 200 meter foran ATK-standeren, mens den næsten er væk ca. 450 meter efter ATK-standeren, hvor hastighedsovertræderne bliver fotograferet.



Der blev endvidere foretaget tidsseriemålinger af middelhastigheden på stederne med ATK-standere dækkende perioden fra før 1. januar 2009, hvor forsøget begyndte, til efter afslutningen i begyndelsen af januar 2010. Tidsserierne viste generelt set et brat hastighedsfald umiddelbart efter forsøgets start. Gennem resten af forsøgsperioden holdt hastigheden sig herefter næsten konstant, for efter forsøgets afslutning igen at stige gradvist. Ultimo april 2010 var hastighedsniveauet imidlertid ikke nået op på niveauet før forsøget startede.

Hastighedsudviklingen over forsøgsperioden blev specielt undersøgt ved at indlægge lineære regressionslinier over middelhastigheden. Linierne viste sig at være næsten vandrette, og konklusionen er derfor, at der over de betragtede knap 11 måneder under forsøget ikke var tendens til, at trafikanterne i væsentlig grad mistede respekten for den automatiske hastighedskontrol, men at de på den anden side heller ikke over tiden satte hastigheden yderligere ned. Der sås dog en tendens til lidt øget hastighed i sommerferieperioden, hvilket muligvis kan skyldes den lavere trafikintensitet og måske ligeledes en større andel ikke-stedkendte trafikanter i denne periode.

Print


Kilde:
Vejdirektoratet, 2010: Evaluering af ATK-forsøget. Stationær ATK’s virkning på trafikkens hastighed.