Print

Hvilke interventioner er bedst til at forhindre gentagen spirituskørsel?

Trods en positiv udvikling i antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken er spirituskørsel stadig et problem for trafiksikkerheden. En ny meta-analyse kigger på, hvilke interventioner der er bedst til at forhindre gentagen spirituskørsel. Undersøgelsen viser dog først og fremmest, at der mangler evalueringsstudier af høj kvalitet, særlig europæiske studier. På baggrund af de eksisterende studier konkluderer forfatterne, at interventioner, som omfatter forskellige elementer (fx uddannelse, alkoholbehandling og overvågning) har en større effekt end dem, som kun fokuserer på et enkelt aspekt af spirituskørsel.

Af seniorforsker Sonja Haustein

Spirituskørsel er fortsat et stort problem for trafiksikkerheden, og det er derfor vigtigt at finde frem til effektive forebyggende tiltag. En måde at forebygge spirituskørsel på er at forsøge at forhindre, at bilister, der er blevet taget for spirituskørsel, kører spirituskørsel igen. Der findes en lang række forskellige tiltag. Formålet med den undersøgelse, der omtales her, var at vurdere, hvilke tiltag der mest effektivt forebygger gentagen spirituskørsel.

Metode
Undersøgelsen var en meta-analyse baseret på en systematisk gennemgang af publicerede evalueringsstudier. Et studie blev inkluderet i meta-analysen, hvis det opfyldte alle følgende kriterier:

• Studiet omhandlede en intervention til personer, som havde fået en eller flere domme for spirituskørsel,
• det fokuserede på effekten i form af recidivisme, dvs. gentagen spirituskørsel,
• det var publiceret efter den sidste meta-analyse om emnet i 1995 (se kilder),
• det var fagfællebedømt,
• det var tilgængeligt i fuld-tekst.

I alt omfattede meta-analysen 42 studier. Studierne blev bl.a. klassificeret efter interventionerne og kvaliteten af den anvendte videnskabelige metode. Sidstnævnte blev vurderet på en skala fra 1-5 efter den såkaldte ”Maryland Scale for Scientific Rigor”. 1 står for den ringeste metode (korrelation mellem intervention og effekt på kun et tidspunkt) og 5 står for det højeste metodiske niveau (en gruppe med og en gruppe uden behandling, hvor personer blev fordelt tilfældigt på forskellige grupper). De enkelte interventioner, som meta-analysen fokuserede på, beskrives i tabel 1.

Tabel 1: Interventioner mod gentagen spirituskørsel, der blev vurderet i meta-analysen.

Interventioner Beskrivelse
Alkolås En anordning i bilen, der forhindrer, at chaufføren kan starte bilen, hvis en fastsat promillegrænse overskrides.
Uddannelse Tiltag der tilstræber at øge bevidstheden om den negative effekt som alkohol har på køreevnen og som giver oplysninger og råd til, hvordan man kan undgå at køre spirituskørsel i forskellige situationer.  Da tiltag baseret på uddannelse alene ikke har vist sig at have en effekt, er denne type tiltag i fleste tilfælde en delkomponent i et mere omfattende tiltag.
Victim Impact Panels (VIP) VIP består af personer, der er kommet til skade i et spiritusuheld eller har mistet en pårørende i et spiritusuheld. VIP diskuterer med spiritusbilister, hvordan spiritusuheldet har ændret deres liv, men uden at fordømme eller bebrejde spiritusbilisterne, som er ofte dømt til deltagelse i VIP.
Intensivt supervisions program (ISP) ISP behandler spiritusbilister med forskellige restriktive, terapeutiske og kontrollerende tiltag. Det omfatter fx kurser, alkohol screening (stikprøve), alkolås, kørekortsanktioner osv.
DUI courts En type tiltag der er udviklet til recidivister, der har et alkoholmisbrug og ikke overholder sin behandling. Spiritusbilisterne følges tæt, superviseres af medlemmer af det juridiske system og straffes ved manglende overholdelse af reglerne og behandling.


Problemer med eksisterende evalueringsstudier
Af de 42 studier var 33 fra USA, fem fra Canada, tre fra Sverige og et fra Australien. Manglen på brugbare evalueringsstudier fra Europa blev derfor nævnt som et problem. Et andet problem vedrørte kvaliteten af de anvendte videnskabelige metoder.

"

I Danmark har vi det såkaldte ANT-kursus. Det er et kursus, der er obligatorisk for bilister, som ønsker at bevare kørekortet (førerretten) efter at have mistet denne pga. spirituskørsel, narkokørsel eller kørsel i anden form for svækket tilstand fx som følge af påvirkning af medicin, træthed eller sygdom.

Kurset er baseret på ”uddannelse” som interventionsstrategi og er en udvidelse af det tidligere Alkohol og Trafikkursus (AT-kursus), så det også omfatter narkokørsel, sygdom, træthed mv. AT-kurset blev i 2009 evalueret (mere info klik her)

For yderligere information om det nuværende ANT-kursus se fx mere info: klik her

Kun tre studier var baseret på det højest mulige metodiske niveau. 74 % blev vurderet til at være på niveau 3 eller mindre på Maryland skalaen. Undersøgernes ringe metodiske kvalitet er et problem, fordi det begrænser pålideligheden af resultaterne.

Effekt af alkolås
Meta-analysen viste, at der for de fleste interventioner både fandtes evalueringer, der havde fundet en signifikant effekt og evalueringer, der ikke havde fundet en signifikant effekt. Meta-analysen viste endvidere, at det bedste empiriske grundlag for vurdering af effekten vedrørte alkolås, hvor der var 11 evalueringsstudier.

Mere specifikt blev der identificeret fire studier, som havde fundet en effekt både under og efter installationen af alkolås. Tre studier havde fundet en effekt i den periode, hvor alkolåsen var installeret, men når alkolåsen blev fjernet, faldt effekten, og forekomsten af gentagen spirituskørsel steg.

Tre studier havde fundet en effekt i installationsperioden men havde ikke undersøgt efter-effekten. Endelig var der et studie, der havde fokus på effekten alt efter, om alkolåsen var installeret på frivillig eller obligatorisk basis. Studiet viste, at der ikke var nogen forskel. Samlet tyder resultaterne på, at alkolås har effekt, når den er installeret, mens den langsigtede effekt er begrænset.

Effekt af andre typer intervention
Også for de andre typer af intervention (se faktaboks) var de effekter, der blev fundet, ret blandede. For Victim Impact Panels fx var der lige mange undersøgelser, der havde fundet en positiv effekt som undersøgelser, der ikke havde fundet nogen signifikant effekt. Mht. DUI court var der både undersøgelser, der havde fundet en positiv effekt og undersøgelser, som havde fundet en negativ effekt, dvs. at forekomsten af gentagen spirituskørsel øges som følge af deltagelse i DUI court.

Her skal man dog ifølge forfatterne være opmærksom på, at der findes forskellige variationer af denne type intervention. Uddannelse var - i de i fleste tilfælde - kun et del-element i et større program og det er dermed svært at sammenligne effekten. Der findes dog flest positive evalueringer for intensive supervisions programmer (ISP).

Konklusion mht. effekterne
På grund af manglen på undersøgelser af høj kvalitet er det svært at vurdere effekten af de enkelte interventioner. Ifølge forfatterne er det dog mulig at konkludere, at interventioner, som fokuserer på forskellige elementer (fx uddannelse, alkoholbehandling og overvågning) har en større effekt end dem, som kun fokuserer på et enkelt aspekt af spirituskørsel. Resultatet er dermed i overensstemmelse med den tidligere meta-analyse fra 1995.

Heterogenitet af recidivister og målrettede tiltag
Forklaringen på at de tiltag, der fokuserer på flere elementer, er de mest effektive, skal ifølge forfatterne findes i det komplekse samspil mellem juridiske, sociale og psykologiske faktorer, som er associeret med spirituskørsel.

Derudover er spiritusbilister en heterogen gruppe med forskellige karakteristika og motiver, Det medfører, at nogle elementer virker på nogle spiritusbilister, mens andre har mere gavn af en anden type tiltag.

Interventioner, der indeholder flere elementer, har dermed en bedre chance for at omfatte mindst et element, som er relevant for den enkelte spiritusbilist. En alternativ og muligvis mere effektiv strategi kan være, at fokusere på mere målrettede tiltag således, at personer med et alkoholmisbrug henvises til tiltag med fokus på behandling af alkoholmisbrug osv.

Forfatterne anbefaler, at kommende forskning fokuserer på, hvad der virker bedst for forskellige undergrupper af spiritusbilister som fx personer med høj vs. lav promille, unge vs. ældre, mænd vs. kvinder samt personer der har én dom for spirituskørsel vs. personer med flere domme for spirituskørsel.


Print

 


Kilder:
Miller, P. G., Curtis, A., Sønderlund, A., Day, A., & Droste, N. (2015). Effectiveness of interventions for convicted DUI offenders in reducing recidivism: a systematic review of the peer-reviewed scientific literature. The American Journal of Drug and Alcohol Abuse, 41(1), 16-29.

Wells-Parker, E., Bangert-Drowns, R., McMillen, & R., Williams, M. (1995). Final results from a meta-analysis of remedial interventions with drink/drive offenders. Addiction, 90, 907-926.