Print

Social indflydelse: Hvordan påvirker forældre og jævnaldrene unges kørselsadfærd?

Trods en stor indsats for at øge trafiksikkerheden for unge bilister, er de fortsat overrepræsenteret i færdselsuheld. Baseret på en kombination af interviews og spørgeskemaundersøgelser har en ny undersøgelse fra Australien kigget på, hvilken effekt jævnaldrende og forældre har på unges risikoadfærd i trafikken. Undersøgelsen viser, at både forældres og jævnaldrendes adfærd som rollemodel samt deres (forventede) reaktion på unges risikoadfærd har en betydning.

Af seniorforsker Sonja Haustein

Baggrund
Ligesom i andre lande, er unge bilister i Australien overrepræsenteret i trafikulykker. I staten Queensland har man et trinvist kørekortsystem, hvilket indebærer, at der er forskellige restriktioner med hensyn til, under hvilke omstændigheder nye bilister må køre bil. Restriktionerne udfases efterhånden (se tabel 1). Formålet med denne undersøgelse var at se på, hvilken effekt social indflydelse fra jævnaldrende og forældre har for de unges adfærd på de forskellige trin i det trinvise kørekort.

Metode
Datagrundlaget i undersøgelsen var én kvalitativ og to kvantitative undersøgelser. Den kvalitative undersøgelse bestod af 21 interviews med unge bilister med et kørekort svarende til trin 1 eller 2 (se tabel 1). Interviewene blev gennemført individuelt eller i små grupper og kan betragtes som forundersøgelse for de to efterfølgende spørgeskemaundersøgelser.

Den første spørgeskemaundersøgelse inkluderede 1170 unge bilister (17-25 år), som lige havde opnået kørekort på trin 2. I spørgeskemaet var der fokus på deres holdninger og erfaringer som ny bilist. Seks måneder senere blev deltagerne kontaktet igen, og 390 af dem valgte at deltage igen.

I spørgeskemaet var der fokus på deres holdninger og erfaringer som bilist med et trin 2 kørekort. Begge spørgeskemaer omfattede en standardiseret skala til måling af unge nye bilisters adfærd (”Behaviour of Young Novice Drivers Scale” BYNDS) og andre spørgsmål om deres egen, jævnaldrenes og forældrenes køreadfærd, holdninger og reaktioner på risikoadfærd.

Tabel 1: Oversigt over de forskellige faser i det trinvise kørekortsystem i Queensland, Australien.

Trin Beskrivelse
Trin 1
(Learner's licence)
Den nye bilist skal være mindst 16 år og have bestået en teoriprøve. Den nye bilistskal altid ledsages af en person, der i mindst et år har haft et fuldt kørekort uden begrænsninger. Der er en promillegrænse på 0,0 for den nye bilist og på 0,049 for ledsageren. Det er forbudt for passagerer at bruge mobiltelefon, hvis den nye bilist kan høre det.
Trin 2
(Provisional licence 1)
Den nye bilist skal være mindst 17 år, have haft et trin 1 kørekort i mindst 12 måneder, have mindst 100 timers kørselserfaring dokumenteret i en specifik logbog og have bestået en praktisk køreprøve. Der er restriktioner mht. hvor mange hestekræfter og antallet af passagerer, der er tilladt. Det er forbudt for passagerer at bruge mobiltelefon, hvis den nye bilist kan høre det.
Trin 3
(Provisional licence 2)
Den nye bilist skal have haft et trin 2 kørekort i mindst et år, have bestået en test med fokus på identifikation af potentielle farer i trafikken (”hazard perception test”). Der er restriktioner mht. hestekræfter og antallet af passagerer, men de er mindre restriktive end for et trin 2 kørekort.
Fuldt kørekort uden begrænsninger Den nye bilist skal have haft et trin 3 kørekort i mindst to år (dog kun et år, hvis den nye bilist er over 25 år)



Forældre og jævnaldrene som modeller
Mange unge bilister gav udtryk for, at deres kørsel var påvirket af forældrenes kørsel. I første spørgeskemaundersøgelse svarede 25 % af de unge mænd og 20 % af de unge kvinder, at det at se deres forældre overtræde færdselsloven havde fået dem til selv at overtræde færdselsloven.

I den efterfølgende spørgeskemaundersøgelse var de tilsvarende tal hhv. 20 % og 16 %. Både som trin 1 og trin 2 bilist udviste de unge mere risikoadfærd (baseret på BYNDS), hvis deres forældre havde været involveret i trafikulykker eller flere færdselsforseelser.

Mandlige bilister svarede oftere, at de imiterede deres venners risikoadfærd, og at de oplevede et pres fra deres venner til at overtræde færdselsreglerne. De rapporterede også oftere, at de havde venner, som synes, at det er ok at overtræde færdselsloven (28 % af de unge mænd og 17 % af de unge kvinder). Personer med venner, der havde været involveret i trafikulykker eller havde flere færdselsforseelser, var også selv mere involveret i risikokørsel.

"

Forældrenes egen trafikadfærd har betydning for, hvordan de unge kører senere.

Forfatterne henviser til, at forældrene dog ofte ikke er bevidste om, at de som rollemodel har en stor effekt på deres børns kørsel).

Interventioner rettet mod at gøre forældrene mere bevidste om deres funktion som rollemodel er derfor vigtige.

Forældre og jævnaldrende som kilde til straf og belønning
Unge bilister forventede, at deres forældres reaktion på deres risikoadfærd afhang af adfærdens konsekvenser, fx om der skete et uheld, eller om de fik en bøde. De fleste (ca. 90 %) forventede, at forældrene ville blive sure eller skælde dem ud, i de tilfælde hvor risikoadfærden havde negative konsekvenser. Flere unge kvinder (68 %) end unge mænd (52 %) forventede, at forældrene ville lægge bilnøglen væk, mens flere unge mænd end unge kvinder forventede, at forældrene vil sige, at de kunne køre, som de ville (18 % vs. 11 %).

Også mht. jævnaldrende forventede en større del af de unge en negativ reaktion, hvis der var en negativ konsekvens af risikokørslen, end hvis der ingen konsekvens var. De hyppigst forventede reaktioner blandt de unge mænd var, at deres venner kaldte dem ”dum” (81 %) eller sagde, at de var skuffede (73 %).

Kvinderne derimod forventede mest, at deres venner var skuffede (80 %), at de ville blive skældt ud (79 %) eller blive kaldt ”dum” (77 %). I modsætning til mandlige bilister var der flere unge kvinder, som også forventede en negativ reaktion, hvis der ikke skete et uheld eller lignede, mens der var flere unge mænd, der forventede en positiv reaktion (fx tilråb) for risikoadfærd.

Forældres og jævnaldrenes indvirkning på risiko kørsel
Ved hjælp af regressionsanalyse undersøgte forskerne, hvilke holdninger og hvilken adfærd blandt jævnaldrene og forældre der bedst kunne forudsige unge bilisters risikokørsel. Analysen viste, at unges forventning om at jævnaldrene vil reagere negativt på risikoadfærd bidrager til at reducere omfanget af risikoadfærd.

Tilsvarende viste analysen, at unges forventning om at jævnaldrende reagerer positivt på risikoadfærd bidrager til at øge omfanget af risikoadfærd. Endvidere bidrager det til at øge de unges risikoadfærd, hvis jævnaldrende og forældre ikke følger færdselsreglerne.

Mht. forældrenes reaktioner på risikoadfærd med negative konsekvenser var der forskellige effekter for mænd og kvinder: For de unge mænd bidrog det til at reducere deres risikoadfærd, hvis de forventede en straf, fx at forældrene ville tage deres mobiltelefon, mens det især understøttede pigernes risikoadfærd, hvis de forventede, at forældrene ville sige, at det var op til dem selv, hvordan de ville køre, og hvis forældrene gjorde dem forlegne ved at fortælle andre, hvad de havde gjort.

Et spørgsmål om hønen eller ægget
Undersøgelsen viser, at unges risikoadfærd i trafikken hænger tæt sammen med (faktisk og forventet) adfærd blandt jævnaldrende og forældre. De unge, hvor jævnaldrende og forældre overtræder færdselsreglerne, udviser med større sandsynlighed også selv mere risikabel trafikadfærd. Ud fra undersøgelsens resultater er det dog ikke muligt at svare på, om det var ægget eller hønen, der kom først. Eller med andre ord: bliver unge bilister påvirket til risikoadfærd gennem indflydelse fra jævnaldrende, eller opsøger risikovillige unge jævnaldrende med samme holdninger og adfærd? Yderligere undersøgelser er nødvendige for at afklare dette.

Risikoadfærd og opdragelsesstil
Med hensyn til indflydelse fra forældre giver undersøgelsen dog nogle mere specifikke resultater, idet den viser, at nogle typer (forventet) straf hænger sammen med reduceret risikoadfærd, mens andre faktisk hænger sammen med øget risikoadfærd. Fx hænger forventningen om at forældrene vil tage bilnøglerne eller mobiltelefonen fra den unge sammen med mindre risikokørsel, mens forventningen om at forældrene ikke vil reagere negativt, eller at de vil gøre den unge forlegen, hænger sammen med mere risikoadfærd.

Forfatterne understreger, at disse resultater viser, at trafikadfærd bør ses i sammenhæng med forældrenes generelle opdragelsesstil og klimaet i familien generelt. Som tidligere forskning har vist, hænger en autoritær/streng opdragelse sammen med mere risikable holdninger til trafik. Det samme gælder sandsynligvis, hvis forældrene er ligeglade med deres børns adfærd eller sårer dem offentligt.

Anbefalede interventioner og forskningsbehov
Også i overensstemmelse med tidligere forskning viser resultaterne, at forældrenes egen trafikadfærd har betydning for, hvordan de unge kører senere. Forfatterne henviser til, at forældrene dog ofte ikke er bevidste om, at de som rollemodel har en stor effekt på deres børns kørsel. Interventioner rettet mod at gøre forældrene mere bevidste om deres funktion som rollemodel er derfor vigtige. Ifølge forfatterne bør forældre også mere aktivt følge med i deres børns kørsel, og der peges på et behov for yderligere forskning mht. risikokørsel og sammenhæng til familieklima. 

Print




Kilde:
Scott-Parker, B., Watson, B., King, M. J. & Hyde, M. K. (2015). “I would have lost the respect of my friends and family if they knew I had bent the road rules”: Parents, peers, and the perilous behaviour of young drivers. Transportation Research Part F: Traffic Psychology and Behaviour, 28, 1-13.

For yderligere information om trinvist kørekort se fx: http://www.trafiksikkerhedsforskning.dk/default.aspx?id=425

For yderligere information om forældreindflydelse se fx: http://www.trafiksikkerhedsforskning.dk/default.aspx?id=445