Print

Effekt af automatisk trafikkontrol (ATK)

Høj fart øger risikoen for uheld og alvorlig tilskadekomst. Formålet med Automatisk trafikkontrol (ATK) er at bidrage til at forbedre trafiksikkerheden ved at sikre, at hastighedsgrænserne overholdes. I en ny norsk undersøgelse har man set på, om ATK virker efter hensigten.

Af seniorforsker Mette Møller

Hvad er ATK?
ATK står for automatisk trafikkontrol. Det benyttes af politiet til at kontrollere, at hastighedsgrænsen ikke overskrides. Kontrollen foretages ved hjælp af en laser med tilknyttede kameraer. Når hastigheden overskrides tages automatisk et billede af nummerplade og fører således, at ejeren af det pågældende køretøj kan identificeres, og hastighedsovertrædelsen kan sanktioneres.

Målet med automatisk trafikkontrol (ATK) er at nedbringe forekomsten af færdselsuheld ved at nedsætte hastigheden på vejene. Det bruges i mange lande men på mange forskellige måder.

Fx er der forskel på, om hastigheden måles på et enkelt punkt (punkt-ATK) eller over en strækning (stræknings-ATK) og på, om kameraerne er tændt hele døgnet eller kun på udvalgte dage og tidspunkter.

Der er også forskel på, hvor stor en hastighedsoverskridelse skal være for at blive sanktioneret, om det er køretøjets ejer eller fører, der sanktioneres, om målestederne er faste eller mobile, samt om kameraerne er skjulte eller synlige, og om de forvarsles med skilte.  

Kritikerne siger
Kritikere fremhæver, at automatisk trafikkontrol begrænser muligheden for privatliv, og at det er en pengemaskine, der først og fremmest sikrer staten ekstra indtægter. Derudover har der været sat spørgsmålstegn ved, om man reelt opnår en trafiksikkerhedsmæssig gevinst. Dels fordi automatisk trafikkontrol i nogen grad medfører ”kængurukørsel” (se fakta boks), og dels fordi et fald i færdselsuheld kan skyldes, at trafikanterne vælger alternative ruter, og at uheldene derfor bare flyttes til andre lokaliteter.

Virker det?
Tidligere undersøgelser har vist positive men varierende resultater med hensyn til den trafiksikkerhedsmæssige effekt. Endvidere er der kun i begrænset omfang skelnet mellem effekten af punkt-ATK og stræknings-ATK.

På den baggrund var formålet med den undersøgelse, der omtales her, at vurdere effekten ved hjælp af en meta-analyse. Effekten blev vurderet ud fra ændringer i kørehastighed samt ændringer i forekomsten af færdselsuheld.

Endvidere blev der set på, hvor langt fra målestedet en eventuel effekt kunne konstateres, om den automatiske trafikkontrol medførte kængurukørsel, samt i hvilken udstrækning en eventuel effekt skyldtes ændringer i rutevalg. Analysen omfattede 19 undersøgelser, hvoraf der i de 15 blev set på effekten af punkt-ATK og i de resterende fire blev set på effekten af stræknings-ATK. Alle undersøgelser var før/efter undersøgelser, hvor der var kontrolleret for generelle tendenser i uheldsudviklingen i undersøgelsesperioden.

Antallet af færdselsuheld falder
Analysen viste, at både punkt-ATK og stræknings-ATK havde en positiv effekt, men at effekten af stræknings-ATK var størst. Punkt-ATK medførte et fald på 20 % i det samlede antal færdselsuheld, mens antallet af dødsuheld faldt med 51 %. Analysen viste endvidere, at effekten afhang af, hvor tæt på målestedet effekten blev undersøgt. Således var effekten størst, lige omkring målestedet, men aftog til 4 % ca. 1 km fra hastighedskameraerne.

Hvad angår effekten af stræknings-ATK viste analysen et fald på 30 % i det samlede antal færdselsuheld og 56 % i antallet af dødsuheld. Forskerne fremhæver dog, at effekten på dødsuheld, både i forbindelse med punkt-ATK og stræknings-ATK kan være overvurderet som følge af metodiske svagheder i de inkluderede undersøgelser.

"

Punkt-ATK og stræknings-ATK
Overordnet kan man skelne mellem to typer automatisk trafikkontrol (ATK): punkt-ATK og stræknings-ATK.
• Ved punkt-ATK måles forbipasserende køretøjers hastighed én gang, når de passerer det sted, hvor måleenheden er placeret.
• Ved stræknings-ATK måles forbipasserende køretøjers hastighed to gange, dels ved starten og dels ved slutningen af den strækning som hastigheden måles over. Kørehastigheden fastsættes som gennemsnittet af de to hastighedsmålinger.

Kængurukørsel
Betegnelsen ”kængurukørsel” bruges om kørsel med ujævn hastighed, hvor der skiftevis accelereres og bremses.

I forbindelse med punkt-ATK betegner ”kængurukørsel” det fænomen, at føreren sætter hastigheden betydeligt ned, der hvor ATK-standeren er placeret, og dernæst sætter hastigheden op igen umiddelbart efter at målestedet er passeret.

Hastigheden falder med ATK
For punkt-ATK viste analysen et fald i kørehastigheden i samme størrelsesorden som faldet i antallet af uheld. Tilsvarende viste analysen, at effekten aftog, jo længere væk man kom fra den lokalitet, hvor hastigheden blev målt. Således var effekten på hastighed yderst begrænset to km fra målestedet.

Analysen viste dermed, at punkt-ATK medfører kængurukørsel, men uden at antallet af uheld øges.

Tilsvarende viste analysen, at selv om effekten på trafikanternes kørehastighed var begrænset til området omkring målestedet, medførte punkt-ATK ikke øget hastighed på strækningen op til målepunktet.

For stræknings-ATK viste analysen, at effekten på trafikanternes kørehastighed varierede alt efter, hvor høj gennemsnitshastigheden var, inden stræknings-ATK blev etableret.

Generelt viste analysen dog et fald i gennemsnitshastighed, til lige under hastighedsgrænsen efter etablering af ATK. Det fremgår ikke af undersøgelsen, om effekten aftog i samme takt som for punkt-ATK, jo længere væk fra målestedet man kom.


Begrænsninger
Forskerne fremhæver, at det på grund af manglende oplysninger ikke var muligt at undersøge, i hvilket omfang ændringer i rutevalg og trafikmængde bidrog til den konstaterede reduktion i færdselsuheld. Tidligere undersøgelser har dog vist, at indførelse af automatisk trafikkontrol kun i meget begrænset omfang fører til, at trafikanter vælger alternative ruter.

Forskerne fremhæver endvidere, at der ikke var tilgængelig information om, på hvilken baggrund og efter hvilke kriterier hastighedskontrollen var blevet indført samt, at det ikke var muligt at tage højde for en eventuel effekt af andre samtidige tiltag til overholdelse af hastighedsgrænsen.

 

Print








Kilde:
Høye, A. (2014). Speed cameras, section control, and kangaroo jumps- a meta-analysis. Accident Analysis and Prevention, 73, 200-208.
For yderligere information om automatisk hastighedskontrol se fx:


1) Nyhedsbrevet Trafiksikkerhedsforskning nr. 15, dec. 2010, /default.aspx?id=393

 
2) https://www.politi.dk/da/borgerservice/Fardsel/hastighedskontrol_ATK/maaleudstyr_maaling/