Print

Kontant rabat som gulerod

Bødestraf som sanktion for overtrædelse af færdselsloven anvendes i stort omfang som led i at få trafikanter til at køre efter reglerne. Nedslag i pris er en anden måde at bruge økonomiske incitamenter til at motivere en adfærdsændring på. Metoden er hidtil kun i begrænset omfang blevet anvendt i forbindelse med trafiksikkerhed, men testes i denne undersøgelse.

Af seniorforsker Mette Møller

Pisk eller gulerod?
Menneskers adfærd motiveres både af ønsket om at undgå noget negativt og af ønsket om at opnå noget positivt. Der er individuelle forskelle på, hvad der opleves som negativt, hvad der opleves som positivt og hvilken form for motivation, der appellerer mest til den enkelte.

Økonomiske incitamenter i form af bødestraf indgår ofte som et element i bestræbelser på at få befolkningen til at overholde landets love. Dette gælder også i forbindelse med færdselsloven, hvor det antages, at ønsket om at undgå negative økonomiske konsekvenser i form af en bøde vil motivere trafikanterne til at følge færdselsloven. Økonomiske incitamenter kan imidlertid også anvendes som positiv motivation fx i form af kontant belønning for en given adfærd. Den undersøgelse, der omtales her, er et eksempel på dette.

"


Intelligent farttilpasningssystem er den danske betegnelse for det der internationalt omtales som ISA (Intelligent Speed Assistance).

Der findes en lang række forskellige farttilpasningssystemer. De er dog alle kendetegnet ved, at systemet sikrer, at bilen ”ved”, hvor hurtigt det er tilladt at køre på en given vejstrækning, og at bilens fører får besked, hvis hastighedsgrænsen overskrides.

For yderligere information se www.bilviden.dk

Feedback og økonomiske incitamenter
Undersøgelsens formål var at afdække, om muligheden for at opnå forsikringsrabat kombineret med feedback vedrørende kørehastighed under kørslen påvirker bilisters kørehastighed. Undersøgelsen blev gennemført i Sverige og omfattede 196 personer i alderen 22-66 år. Alle deltagere havde som privatperson tegnet forsikring hos forsikringsselskabet Folksam Insurance Group.

Alle deltagere fik at vide, at de havde mulighed for at opnå rabat på deres forsikring gennem deltagelse i undersøgelsen. De fik også at vide, at de først ville få at vide, hvor stor en besparelse de ville få, efter at undersøgelsen var afsluttet. De vidste, at omfanget af hastighedsovertrædelser ville have betydning for, hvor stor rabat de fik, men de fik ikke at vide, hvordan det havde betydning.

Alle deltagere fik installeret et intelligent farttilpasningssystem i deres bil (se faktaboks). Systemet var forbundet til et digitalt kort med information om den tilladte kørehastighed på en given strækning. På denne måde var det muligt kontinuerligt at indsamle information om den tilladte kørehastighed og den faktiske kørehastighed, når deltagerne kørte i deres bil. Dataindsamlingen strakte sig over 11 måneder.

Alle deltagere blev desuden bedt om at udfylde et spørgeskema før, under og efter deltagelse i forsøget. Spørgeskemaet omhandlede blandt andet deltagernes holdning til intelligente farttilpasningssystemer, anvendeligheden af sådanne systemer samt deres generelle holdning til muligheden for at opnå rabat på forsikring baseret på faktisk adfærd.

En forsøgsgruppe og en kontrolgruppe
Deltagerne blev tilfældigt inddelt i en forsøgsgruppe og en kontrolgruppe. Under kørslen fik forsøgsgruppen kontinuerligt visuel feedback om deres kørehastighed (se tabel 1). Når de ikke kørte, kunne de via en personlig hjemmeside følge med i deres egen kørehastighed. Auditiv feedback var bevidst fravalgt i forbindelse med feedback til deltagerne, fordi tidligere undersøgelser tyder på, at bilister kan opleve det som så generende, at de ender med at slå systemet fra. Kontrolgruppen fik ikke feedback og kunne ikke følge med i egen kørehastighed på en personlig hjemmeside.

Tabel 1: Illustration af den visuelle feedback som forsøgsgruppen fik baseret på en sammenligning af den tilladte kørehastighed og den faktiske kørehastighed på en given vejstrækning foretaget af det automatiske farttilpasningssystem.

Beregning af forsikringsrabat
Da undersøgelsesperioden var afsluttet, blev forsikringsrabatten for forsøgsgruppens deltagere beregnet på baggrund af deres individuelle kørselsdata. Dem, der havde overtrådt hastighedsgrænsen på mindre end 1 % af de kørte kilometer, fik en reduktion i deres forsikringspræmie på 30 %. Dem, der havde overtrådt hastighedsgrænsen på 15 % eller mere ud af de kørte kilometer, fik ingen reduktion i forsikringspræmien. For de øvrige personer i forsøgsgruppen blev rabatten i forsikringspræmien udregnet trinvis ud fra omfanget af hastighedsovertrædelser. Alle personer fra kontrolgruppen fik 20 % rabat på deres forsikringspræmie uafhængigt af deres kørselsdata.   

Resultater
Overordnet viste analysen, at der var signifikant forskel på de to grupper med hensyn til, i hvilket omfang hastighedsgrænsen blev overtrådt. I den gruppe der fik feedback under kørslen, blev hastighedsgrænsen overskredet med 6 km/t eller mere i forbindelse med 6 % af de kørte kilometer. I kontrolgruppen var det tilsvarende tal 14 %. Endvidere viste fordelingen af hastighedsoverskridelserne på forskellige kørehastigheder, at forskellen mellem de to grupper var størst ved de højeste kørehastigheder. Med hensyn til kørehastigheden på forskellige vejtyper viste analysen, at forskellen på de to grupper var mindst på veje med en hastighedsgrænse på 70 km/t.

Omfanget af hastighedsovertrædelser var generelt begrænset men ikke desto mindre signifikant forskelligt i de to grupper. Blandt de deltagere der fik feedback under kørslen, var der mere end 40 % af deltagerne, der overtrådte hastighedsgrænsen med mindre end 1 %. I kontrolgruppen var det tilsvarende tal 10 %. En sammenligning af dem der kørte hurtigst i de to grupper viste en signifikant forskel således, at kontrolgruppen kørte hurtigere end forsøgsgruppen. Omfanget af hastighedsovertrædelser var nogenlunde konstant gennem alle de 11 måneder undersøgelsen varede. På det individuelle niveau var der dog en lille tendens til, at omfanget af hastighedsovertrædelser steg i løbet af perioden.

Feedback er vigtigt
Samlet viser undersøgelsens resultater, at muligheden for at opnå rabat på forsikringspræmien motiverer trafikanter til at overholde hastighedsgrænsen. Undersøgelsen viser dog samtidig, at feedback angående kørehastighed er vigtig, for at opnå effekt.


Print


Kilde:
Stigson, H., Hagberg, J., Kullgren, A., Krafft, M. (2014). A One Year Pay-as-You-Speed Trial With Economic Incentives for Not Speeding. Traffic Injury Prevention, 15, 6, 612-618.